I 1990'erne fandt schweiziske medicinske eksperter ud af, at blodplader kan producere et stort antal vækstfaktorer i høje koncentrationer, som hurtigt og effektivt kan reparere vævssår. Efterfølgende blev PRP anvendt i forskellige interne og eksterne kirurgiske indgreb, plastikkirurgi, hudtransplantationer osv.
Vi har tidligere introduceret anvendelsen af PRP (Platelets Rich Plasma) i hårtransplantationer for at fremme sårheling og hårvækst. Det næste eksperiment er selvfølgelig at øge dækningen af primært hår ved at injicere PRP. Lad os se, hvilke resultater der opnås ved at injicere autologt blodpladeberiget plasma og forskellige vækstfaktorer hos mandlige patienter med alopeci, hvilket også er en terapi, vi kan forvente at bruge til at bekæmpe hårtab.
Før og under hele hårtransplantationsprocessen kan patienter, der behandles med PRP, og dem, der ikke får injiceret PRP, få håret til at vokse hurtigere. Samtidig foreslog forfatteren også en undersøgelse for at bekræfte, om blodpladerig plasma har samme effekt på forbedring af fint hår. Hvilken slags sår skal anvendes, og hvor meget vækstfaktor skal injiceres direkte for at være effektiv? Kan PRP vende den gradvise udtynding af hår ved androgen alopeci, eller kan det effektivt stimulere hårvækst for at forbedre androgen alopeci eller andre hårtabssygdomme?
I dette otte måneder lange lille eksperiment blev PRP injiceret i hovedbunden på forsøgspersoner med androgen alopeci og hårtab. Sammenlignet med kontrolgruppen kan det faktisk vende den gradvise udtynding af håret. Derudover kan ny hårvækst ses en måned senere, når det injiceres til patienter med rund skaldethed, og effekten kan vare i mere end otte måneder.
Indledning
I 2004, da en af forskerne behandlede et hestesår med PRP, helede såret inden for en måned, og håret voksede, og derefter blev PRP anvendt i forbindelse med hårtransplantationskirurgi. Forskerne forsøgte også at injicere PRP i hovedbunden på nogle patienter før hårtransplantation og fandt, at patienternes hår syntes at blive tykkere (1). Forskerne mener, at revaskularisering og effekten af et højt indhold af vækstfaktorer kan stimulere væksten af hårsækceller i hovedbunden i det ikke-opererede område. Blodet behandles specielt. Blodplader adskilles fra andre plasmaproteiner og indeholder høje koncentrationer af blodplader. For at nå standarden for terapeutisk effekt, fra 1 mikroliter (0,000001 liter) indeholdende 150000-450000 blodplader til 1 mikroliter (0,000001 liter) indeholdende 1000000 blodplader (2).
Blodplader α har syv slags vækstfaktorer i granula, herunder epitelvækstfaktor, fibroblastvækstfaktor, trombogenvækstfaktor og transformerende vækstfaktor β, transformerende vækstfaktor α, interleukin-1 og vaskulær endotelvækstfaktor (VEGF). Derudover tilsættes antimikrobielle peptider, katekolaminer, serotonin, osteonectin, von Willebrand-faktor, proaccelenn og andre stoffer. Tykke partikler har mere end 100 slags vækstfaktorer, som kan virke på sår. Ud over vækstfaktorer indeholder det isolerede blodpladesparse plasma (PPP) tre celleadhæsionsmolekyler (CAM), fibrin, fibronectin og vitronectin, et multifunktionelt protein, der etablerer hovedstrukturen og forgreningerne for at kontrollere cellevækst, adhæsion, proliferation, differentiering og regenerering.
Takakura et al. hævdede, at PDCF-signalet (platelet derived growth factor) er relateret til interaktionen mellem epidermale hårsækkel og dermale stromale celler og er nødvendigt for dannelsen af hårkanaler (3). I 2001 påpegede Yano et al., at VFLGF primært regulerer hårsækkelvækstcyklussen, hvilket giver direkte bevis for, at øget rekonstruktion af hårsækkelvaskulære celler kan fremme hårvækst og øge hårsækkel- og hårstørrelsen (4).
PS: Blodpladeafledt vækstfaktor, PDCF. Den første vækstfaktor, der er godkendt af det amerikanske FDA til behandling af kronisk hudskade, er den første vækstfaktor, der frigives ved stimulering efter hudskade.
PS: Vaskulær endotelvækstfaktor, VEGF. Det er en af de vigtigste regulatoriske faktorer, der regulerer endotelcelleproliferation, angiogenese, vaskulogenese og vaskulær permeabilitet.
Hvis vi tror, at når hårsækkene er skrumpet til et punkt, hvor vi ikke kan se hårvækst med det blotte øje, er der stadig en chance for, at hårsækkene kan vokse hår (5). Derudover, hvis hårsækkene i fine hår er de samme som i grove hår, og der er nok stamceller i epidermis og bulen (6), er det muligt at gøre håret tyndere og tykkere ved mandlig skaldethed.
(Bemærk: Denne artikel er genoptrykt. Formålet med artiklen er at formidle relevant viden mere omfattende. Virksomheden påtager sig intet ansvar for nøjagtigheden, ægtheden eller lovligheden af indholdet, og takker for din forståelse.)
Opslagstidspunkt: 15. marts 2023